FAQ

Gør det ondt?

Mange synes ikke, det gør ondt, men der er også kunder, der har udtalt, at det føles om et svirp med en elastik på huden. Det kan sammenlignes med følelsen af at blive tatoveret. Det er der også meget forskellige meninger om, hvorvidt det gør ondt eller ej. Farvede tatoveringer gør generelt mere ondt at få fjernet end sorte tatoveringer alene.


Kommer der ar?

Hvis man følger de anbefalinger, vi kommer med og tager de nødvendige hensyn til det behandlede område, er risikoen for ardannelse ca. 0,1 %. Arret vil da være meget diskret, være begrænset til det behandlede område og forsvinder sandsynligvis efter nogle år eller aftager i udseende. Bliver vores anbefalinger alligevel ikke fulgt, vurderes der ca. 5% risici for ar.


Kan man fjerne en tatovering, så det ikke kan ses, den har været der?

Ja – vi kan. Vores laser er en Q-switched YAG. Det er den eneste type på markedet i dag, der fjerner tatoveringer helt. Der er mange YAG lasere på markedet, men vores er særligt udviklet til at fjerne tatoveringer.


Hvordan kan jeg selv hjælpe til at opnå det bedste resultat?

De største årsager til smerter under behandlingen er stress, træthed, solbehandlet hud og menstruation. Som grundregel skal du derfor være udhvilet og afslappet, og du må ikke tage sol i mindst 3 uger op til behandlingen.

Efter behandlingen er det vigtigt, at du overholder de retningslinier for helingen, du har fået af Clinic Spectra A/S. En god heling er nødvendig for et godt resultat.


Er nogen farver nemmere at fjerne end andre?

Der er ingen tatoveringer, der er nemme at fjerne. Men med det rette udstyr, som den laser Clinic Spectra A/S har, kan det lade sig gøre. Sorte tatoveringer er nemmest at fjerne. Skygger og stregtatoveringer er også nemmere end farvetætte tatoveringer.

Græsgrønne, himmelblå og gule farver er meget svære at fjerne. Mange laserklinikker må give op overfor disse farver. Clinic Spectra A/S har en nyudviklet laser der, udover at kunne det samme som andre lasere, er specialdesignet til at fjerne disse farver.