Efter Behandlingen

Lige efter behandlingen bliver det behandlede område ømt, rødt og hævet. Vi smører det med en lindrende antiseptisk salve og lægger en forbinding, så området er beskyttet. Huden vil falde til ro i løbet af et par dage og skal i mellemtiden skånes fra at blive skrubbet eller gnubbet.

Selv om vi ikke brænder hul i huden, medfører varmen at der kan dannes sår. Såret begrænser sig til det område, der er blevet behandlet og heler i løbet af en uges tid.

Hvis såret behandles korrekt under helingen, bliver behandlingen afsluttet helt uden ar.

Yderligere grundig gennemgang af, hvordan du skal pleje og efterbehandle huden, vil blive givet efter hver behandling.