Hårfjerning VoksVi fejrer, vi har ansat vores uddannede, erfarne og super dygtige, kosmetolog Dorthe med et tilbud på brasiliansk voksning til halv pris kr. 249,50. Dorthe kan også fjerne hår på arme, ben og bryst, så du er klar til sommeren. Hårfjerning med voks er da bare noget man selv kan gøre hjemme og meget billigere end på en skønhedsklinik... Ja, det kan der være noget om.! Dog mener vi på Clinic Spectra, at vi kan tilbyde vores kunder lige det xtra der gør, at det ikke bare er det samme som at gøre det selv. Det er ikke lige meget hvilken vej, man hiver hårene ud. Hår vokser i flere retninger, også nogen gange inden for et meget lille område. Det er en af de ting vi ser og tager med i vores behandling for at give kunden den ultimativt bedste oplevelse og resultat. Det er heller ikke helt lige meget hvilken voks man bruger og slet ikke hvilken temperatur den voks man arbejder med er. Er voksen for varm, får man små forbrændinger, som i bedste fald bare gør ondt og i værste fald får huden til at lukke om håret, og dermed forhindrer at håret bliver fjernet korrekt. Resultatet er indgroede hår, ømhed og nogen gange infektion. Er voksen blevet for kold, tager den ikke ordentligt fat. Det bevirker at hårene ikke bliver hevet jævnt ud, at hår sidder tilbage hist og her, og at hår ofte knækker lige over huden og igen skaber problemer. Alle der vokser selv, kender til at ligne noget der er løgn flere dage efter behandlingen. At bruge den rigtige voks til de rigtige hår er også meget vigtigt. Små og fine hår kræver en type voks og de mere stride og tykke hår en anden. Den viden bruger vi i vores behandlinger og kan derfor give dig som kunde en oplevelse som for langt de fleste, overgår alt hvad kan opnås ved selv at gøre det. Efter en behandling hos os, bliver huden behandlet med en kølende, blødgørende gel, som hjælper huden til at hele hurtigere og gør huden blød og lækker. |
