Clinic Spectra Århus

Clinic Spectra endelig i Jylland 

Da vi igennem adskillige år, bogstaveligt talt, flere hundrede gange er blevet opfordret af vores søde kunder fra Jylland, Tyskland og Fyn til at åbne en afdeling centralt i Jylland, har vi nu taget udfordringen op.

Clinic Spectra åbnede D. 11-7/2011. en ny afdeling på Frederiks Alle nr. 119 

Åbningstider Århus:

d. 20-02/2012 11.00 til 21.30

d. 02-04/2012 11.00 til 21.30

d. 14-05/2012 11.00 til 21.30

d. 25-06/2012 11.00 til 21.30

Den nye afdeling kommer ikke til at være helt som den mange af jer kender fra Enghavevej 2 i København, men næsten. Den nok største forskel bliver vores åbningstider. Det siger sig selv at det ville være optimalt hvis vi kunne have åbent nogenlunde på samme måde som på Enghavevej, men da det endnu ikke er lykkedes mig at klone mig selv, kan det ikke lade sig gøre.

Vi kunne vælge at ansætte hjælp til at holde den åben for os, og det kan også være at det bliver sådan det kommer til at være i fremtiden, men vi syntes ikke at kunne finde nogen som vi mener kan levere 100% det samme som indehaver og laserexpert Jannick Jeppesen kan. Der har aldrig, og der vil aldrig blive, gået på kompromis med kundernes sikkerhed og resultater i Clinic Spectra, så derfor er det besluttet at Jannick også kommer til at stå for alle behandlinger i Århus.

Det giver i sagens natur et rent fysisk problem, så derfor bliver åbningstiden i Århus meget komprimeret. Der vil i første omgang være åbent 1 dag hver 6. uge. Første gang mandag den 11-7/2011 og derefter mandagen 6 uger efter, ect. Der vil være oplysninger om eventuelle ændringer på hjemmesiden i god tid.

Selvom det umiddelbart er meget begrænset åbningstid, er vi sikre på at det nok skal komme til at fungere for både vores kunder og for os. Sagen er jo at tatoveringer skal behandles med minimum 6 ugers mellemrum, så i langt de fleste tilfælde vil det uden videre være muligt at bestille tid mandagen 6 uger efter. Selvfølgelig vil der være nogen som vil have meget svært ved at tilpasse sig vores åbningstid, og de skal være velkomne på Enghavevej i København som tidligere. Dog er det vores overbevisning at langt de fleste med 6 ugers varsel kan flytte eventuelle aftaler eller bede om fri på dagen. For at imødekomme vores kunder så meget som muligt, vil vores åbningstid være lidt længere end normalt nemlig fra 11.00 til 20.30.

I vil som kunder også opleve at der bliver sat noget mindre tid af pr. behandling. Dette vil ikke betyde at behandlingerne vil blive hastet igennem eller på nogen anden måde være anderledes en normalt, men blot at der kommer til at være flere mennesker i venteværelset, og at det bliver Dorthe og ikke Jannick som tager imod vores kunder når de kommer. Dorthe vil også servere kaffen, svare på de fleste spørgsmål, samt tage imod betaling og finde nye tider. Alt dette så Jannick kan koncentrere sig om at arbejde med laseren og behandlingen af vores kunder.

Tider til behandling skal bestilles på vores normale telefon, 3331 2211. Der kan IKKE bestilles tider over mail. Kunder er naturligvis også velkommen til at komme ind fra gaden, og vi vil som altid også gøre alt hvad vi kan for at behandle dem også.

Vi glæder os til at åbne døren i vidunderlige Århus.

Jannick Jeppesen, Clinic Spectra A/S